Der kan være mange grunde til, at du pludselig får brug for at låne nogle penge: bilen brænder sammen, tandlægeregningen løber op, de hullede vinterstøvler skal skiftes ud, eller ferien skal bestilles, før yndlingshotellet er fuldt booket. I sådan en situation kan L’easy Minilån være en god løsning. Med et kviklån kommer du hurtigt videre, og du slipper for, at postkassen bliver fyldt med rykkere.
L’easy – 25 års erfaring
Når du vælger et kviklån fra L’easy, kan du være sikker på, at du er i gode hænder. L’easy har nemlig mere end 25 års erfaring fra branchen, så de ved helt sikkert, hvad de har med at gøre. Derfor kan de også nemt svare på de spørgsmål, du måtte have, for de har med garanti fået spørgsmålet mange gange før. L’easy minilån styres fra L’easys hovedkontor i Odense, men deres service er selvfølgelig landsdækkende. Med et lån hos L’easy får du mulighed for at få tilbud på finansiering af de produkter, L’easy også sælger.
Skal du have en ny computer eller nye hårde hvidevarer til køkkenet, kan det være en fordel at låne pengene hos L’easy selv. Hvis du er i tvivl om, hvordan det fungerer, kan du altid tage en snak med en medarbejder fra L’easy, som hjælper dig med at finde den bedste løsning. Samtidig er der 14 dages returret på de produkter, du køber hos L’easy. På den måde undgår du at være tvunget til at beholde et produkt, du ikke er glad for.
Et lån, du har råd til
Uanset hvor meget du planlægger, kan du risikere, at budgettet ikke holder. Uventede regninger er desværre ikke til at slippe for, og det er ikke altid, at din konto kan klare den ekstra udgift. Med et minilån fra L’easy kan du få mellem 10.000 og 50.000 kroner ind på kontoen samme dag, du søger, og senest dagen efter. Så slipper du for at have overtræk på kontoen, og du behøver ikke bekymre dig om økonomien. Du betaler lånet tilbage indenfor 2 år eller op til 10 år. Hvis du får mulighed for at betale pengene tilbage inden da, kan du gøre det helt uden gebyr.
Når du søger om lånet, kan du selv bestemme, hvor lang tid du vil bruge på at betale det tilbage. Det er vigtigt, at du har råd til at betale pengene tilbage til tiden. Lad være med at vælge den korte tilbagebetaling, fordi du vil spare på udgifter til renter og så videre, hvis du ikke har råd til at betale pengene tilbage i tide. Så er det bedre at bruge lang tid på det, og få din økonomi tilbage på rette spor lige så stille.
Et lån giver frihed
En anden god ting ved L’easys minilån er, at du ikke skal fortælle dem, hvad pengene skal bruges på. Det er nemlig helt op til dig selv, og det giver en masse frihed. Hvis du ændrer mening og vil bruge pengene på noget andet, kan du sagtens gøre det. Så længe du betaler i tide, er det nemt og uden problemer at have et minilån hos L’easy. Når du ansøger om lånet, får du pengene sat ind på kontoen hurtigere, hvis du underskriver med NemID. Det er på grund af, at når du underskriver med NemID, er det nemmere for L’easy at være sikre på, hvem du er, og finde ud om din økonomi er i orden. Når din ansøgning om et minilån bliver behandlet, lægger L’easy vægt på, om det er realistisk, at du kan leve op til aftalen. Hos L’easy er de selvfølgelig interesserede i, at du betaler pengene tilbage. Samtidig vil de også gerne være sikre på, at det bliver en hjælp og ikke en byrde for dig, hvis du bliver godkendt til lånet.
Penge på kontoen samme dag
Det er virkelig nemt at søge om et minilån fra L’easy. Det eneste, du skal gøre, er at udfylde formularen på L’easys hjemmeside og vente på svar. Hvis du ansøger i løbet af L’easys åbningstid, får du svar i løbet af en time. Bliver din ansøgning godkendt, får du en låneaftale, som du selvfølgelig skal læse grundigt igennem. Hvis der er noget, du ikke forstår, er det en god idé at ringe til L’easys kontor og få en medarbejder til at forklare det til dig. Renten på et minilån fra L’easy ligger mellem 9.90 – 26,08%. Hvilken rente du bliver tilbudt, kommer selvfølgelig an på, hvor god din økonomi er. Pengene er på din konto senere samme dag, eller i meget få tilfælde dagen efter. Som nævnt før får du pengene hurtigere, hvis du bruger NemID til at skrive under på aftalen med. Derfor er det klart en fordel at skrive under med NemID, så du slipper for at trille tommelfingre, mens du venter på pengene.
Før du låner
Inden du ansøger om et kviklån, er der nogle ting, du bør tænke over. Selvom det kan være fristende, at du hurtigt kan få penge på kontoen, er det ikke altid en god idé. Du skal være sikker på, at det, pengene skal bruges på, er meget vigtigt. Kan du på nogen måde vente med at købe det, så gør det. Det bedste er jo, hvis du kan få råd til det, du ønsker dig, uden at låne penge. Det kunne for eksempel være ved at sælge dit gamle tøj eller testellet på loppemarkedet. En anden mulighed er at spare på nogle andre ting i løbet af måneden, og håbe på, at du kan få råd på den facon. Det kunne for eksempel handle om at tage cyklen i stedet for bilen, købe mindre take-away til aftensmad eller drikke færre øl, når du går ud. Der er mange sjove måder at spare penge på, og det føles altid bedre, når du selv har tjent de penge, du bruger.
Få luft i økonomien
Nogle gange er budgettet i forvejen så stramt, at der ikke kan spares mere. Kan du slet ikke finde luft i din økonomi, må du tage andre metoder i brug. Du kan overveje at spørge din chef, om du kan få lidt overarbejde det næste stykke tid. På den måde tjener du flere penge, og du har mindre fritid, hvor du kan blive fristet til at bruge pengene. Hvis du ikke har tid til at vente nogle måneder, kan du prøve at spørge blandt familie og venner, om der er nogen, der kan låne dig pengene.
Måske kan du hjælpe med at male deres hus, passe deres børn nogle aftener, eller fylde deres fryser med pizzasnegle og chokolademuffins i stedet for at betale pengene tilbage direkte. Så slipper du for at betale mange penge i renter, og du skal ikke bekymre dig om, hvornår pengene skal betales tilbage til L’easy minilån. Før du ansøger om et kviklån, er det en god idé at spørge din egen bank til råds først. Måske er du heldig, at de kan låne dig pengene i stedet. Hvis det ikke er en mulighed, kan de i det mindste give dig nogle gode råd, før du ansøger om et kviklån fra L’easy.
Læg et budget
Det er også en god idé at lægge et budget. På den måde er der mindre risiko for, at du får behov for at ansøge om en minilån fra L’easy. Det bedste er jo, hvis du kan klare dig uden at låne penge. I budgettet skal du regne ud, hvor mange penge du bruger på faste udgifter, og hvor mange penge der så er til overs til sidst. Måske bliver du overrasket, når du ser, hvor mange penge du bruger på de forskellige poster. Hvis du køber fastfood et par gange om ugen, virker det måske ikke dyrt, når du betaler hver enkelt gang, men det kan være mange penge i det lange løb.
Derfor kan det hjælpe at se udgifterne fra en hel måned samlet, så du får et bedre overblik. Når du ved, hvor meget du bruger, kan du overveje, om der skal ændres noget ved det. Måske skal du bruge færre penge på at gå på café, og i stedet invitere veninderne på hjemmebag? Eller du kan cykle på arbejde og spare både busbilletten og et dyrt medlemskab i fitness. Det lyder måske kedeligt, men det er det slet ikke, når du først kommer i gang. Du vil med garanti blive bidt af det, og efter noget tid er det kun sjovt at se, hvor meget du kan spare uden at mangle noget.
Hvad drømmer du om?
Noget, der gør det meget nemmere at spare op, er, hvis du ved, hvad pengene skal bruges på. Det kan være en ferie, et besøg på en god restaurant, eller måske et smukt maleri til stuevæggen. Når du ved, hvad pengene skal gå til, er det nemmere at lade kortet ligge i lommen, end hvis du kun sparer for at spare. Med et mål for øje kan det nærmest blive til en konkurrence med dig selv om, hvor hurtigt du kan få råd til det, du går og drømmer om. Der er ikke grund til at spare penge, hvis de bare bliver et tal på bankkontoen, der stiger og stiger. Det er bedre at bruge dem på noget, du bliver glad for. Selvfølgelig er det ikke en god idé at bruge flere penge, end du egentlig har, men dine egne penge er der ikke nogen grund til at være fedtet med.
Når uheldet er ude
Men det nytter heller ikke, hvis du kun sparer op til sjove ferier og store fester. Før eller siden vil du med stor sandsynlighed opleve, at du bliver presset økonomisk. Det kan være, du mister dit arbejde, renoveringsprojektet i dit hjem overstiger budgettet op til flere gange, eller prisen på transport stiger drastisk. I sådanne tilfælde er du helt afhængig af at have noget økonomisk råderum, så du ikke er nødt til at søge om et kviklån hos L’easy. Kviklånet er en rigtig god mulighed, hvis du ikke har polstret bankkontoen godt nok, men det er bedst, hvis du selv kan betale.
Derfor er det en god idé at have mindst to opsparinger: en til nødstilfælde, og en til ferie eller for eksempel hobbyudstyr. Mange forældre vælger at lave en opsparing, så de kan give ungerne en fin konfirmation eller sende dem på efterskole. Hvad der giver mening for dig at spare op til, kommer an på mange ting. Alt afhængigt af din indkomst behøver du måske ikke spare meget op. Hvis du hellere vil være lidt for godt dækket ind end at komme til at stå i en dårlig situation, skal du endelig gøre det. Slapper du bedst af, når der er lidt ekstra på kistebunden, så hold dig til den strategi.
Vælg, hvornår du vil betale
Hvis du har udtømt alle andre muligheder og slet ikke kan finde de penge, du står og skal bruge så hurtigt som muligt, kan du være nødt til at ansøge om et kviklån fra L’easy minilån. Inden du ansøger om lånet, kan det være smart at lave et budget for, hvor meget og hvornår du kan betale pengene tilbage. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at låne, hvis du i sidste ende ikke har råd til at betale på de aftalte tidspunkter. Derfor er der ikke nogen fidus i at vælge lånet med den korte periode for tilbagebetaling, hvis du ender med at sidde i en dårligere økonomisk situation, end da du søgte om lånet.
Hele idéen med kviklån er, at de skal få dig hurtigt på fode igen, ikke at få dig i problemer. Du skal altså være helt sikker på, at du kan leve op til de krav, der bliver stillet i låneaftalen. Vælger du at betale lånet tilbage over en lang periode, bliver det ikke en stor byrde i din daglige økonomi. Omvendt følger der flere ekstra udgifter med, når du vælger denne løsning. Derfor kan det for nogle være en god løsning at betale lånet tilbage indenfor ret kort tid, så der ikke skal betales mere, end det beløb du lånte i første omgang.
Brug pengene fornuftigt
Med en kort frist for at betale lånet tilbage vil du kunne mærke det på dit budget i de måneder, det står på. På den anden side er gælden hurtigt ude af verden, og du skal ikke bekymre dig over, om du får råd til at klare betalingerne. Det er selvfølgelig på mange måder et spørgsmål om temperament. For nogle vil det virke forfærdeligt at spise spejlæg til aftensmad en hel måned for at spare sammen, mens andre vil elske, at gælden hurtigt forsvinder. Desuden er der den fordel, at korte perioder for tilbagebetaling betyder langt mindre udgifter til renter og andre irriterende udgifter, som du sådan set ikke får noget ud af.
Når du ansøger om at låne, for eksempel et minilån fra L’easy, vælger du selv, hvilket beløb du gerne vil have. Her skal du tænke dig rigtig godt om. Selvfølgelig er det fristende, når du bare kan skrive et tal, som bliver til penge på din konto få timer senere. Men pengene skal jo betales tilbage før eller siden, og ofte mere end det beløb du lånte. Derfor skal du være sikker på, at du har behov for hele det beløb, du låner.
Lån til noget bestemt
Når du laver et budget for, hvordan du har råd til at betale lånet tilbage, skal du også lave en plan for, hvad lånet skal bruges på. Har du en regning fra håndværkeren liggende, giver det sig selv. Generelt kan det bedst betale sig at bruge lånet på noget bestemt, for eksempel at betale en regning som du ellers ville forsøge at glemme alt om. Hvis du klatter pengene væk på halvdyre sko og kaffe med soyamælk, kan du hurtigt glemme, at pengene er forsvundet.
Når pengene går til en reparation af et utæt vindue, en plombe i kindtanden eller andre konkrete ting, føler du, at du får noget for pengene. Det gør det også nemmere, når du skal tage overarbejde eller blive hjemme fra biffen for at betale lånet tilbage. Så kan du glæde dig over, at din tand ikke længere gør ondt, eller at der ikke længere ligger kondensvand i vindueskarmen om morgenen.
Ring til L’easy
Det er altid en god idé at have orden i økonomien. Indimellem kan det dog glippe, og der kan kviklån fra L’easy Minilån være en fornuftig sidste udvej. Her kan du hurtigt få nogle penge ind på kontoen, så du slipper for bekymrede opringninger fra din bankrådgiver. Hvis du gerne vil vide mere om Minilån fra L’easy, kan du ringe til kundeservice på telefonnummer 8888 8888.
Her sidder en medarbejder altid klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig med at nå frem til den bedst mulige låneaftale. Senere samme dag har du pengene på kontoen, så der er ikke nogen grund til at gå i panik.